Cho Woon Sup
Cho Woon Sup er født den 5. februar 1952 i Korea, hvor han begyndte på Taekwondo i 1963, som 11 årig.
I 1977 flyttede han til Danmark for at arbejde på den koreanske ambassade og i Korean Air i Danmark.
Samtidig besøgte han mange storkøbenhavnske Taekwondoklubber, hvor han trænede og graduerede medlemmerne.
I 1981 blev han fast chefinstruktør i Rødovre Taekwondo Klub, frem til 1987, hvor han flyttede til Norge for at blive chefinstruktør i Hønefoss og landstræner for Norge.
I 1996 oprettede han foreningen Traditionel Taekwondo Union TTU, som har mere end 30 norske klubber og et par danske medlemsklubber.
Siden år 2000 har Cho Woon Sup boet i Bergen (Norge), men kommer ofte til Danmark for at deltage i forskellige sommerlejre og for at træne i de danske klubber der er tilknyttet TTU.
Den 8. oktober 2008 opnåede Cho Woon Sup 9. Dan og to år efter blev han valgt til "Member of the board" i Kukkiwon (The World Taekwondo Headquater)