Login

Helene Lykke Glassow Hansen

Navn: Helene Lykke Glassow Hansen

Alder: 28 år

Klub: Furesø Taekwondo Bul Sa Jo


Min taekwondohistorie (inkl. hvad jeg har lavet samtidig med taekwondo): Jeg har været aktiv i Værløse (nu Furesø) taekwondoklub siden 1992, og blev træner for et børnehold i 1998, hvor jeg senere hen også trænede, og stadig træner, voksenhold. I cirka 2005 stod jeg for godt 4-5 træninger om ugen, og blev senere udnævnt til cheftræner, som jeg stadig er. Det hold jeg startede tilbage på i ’92 var ganske stort men jeg er den eneste udøver tilbage fra dengang. Jeg var meget stævneaktiv i mine tidligere år som udøver men har nu valgt at brede kendskabet til taekwondo’en ud da konkurrencedelen kun er en lille procentdel af taekwondoen. Jeg gik i en årrække også til kickboxing hvor jeg kunne drage megen nytte at taekwondo, men det var nu taekwondo’en jeg valgte i sidste ende. Jeg havde en sygdomsperiode på halvandet år hvor jeg ikke var i stand til at træne men kom igen og trænede op til mit 2. og senere hen 3. dan. Jeg er nu i gang med at træne op til mit 4. dan i slut november. Udover at være cheftræner er jeg også aktivt deltagende i bestyrelsen.


Lidt om Bulsajo: Det var Michael Ryge der startede klubben tilbage i ’88 og klubben fungerer i bedste velgående trods en del modgang for nogle år tilbage, hvor medlemstallet faldt ned til omkring de 20 elever – vi har lige knapt rundet de 100 elever nu. I tidens løb har vi haft mange forskellige elever, også med diverse handikaps, og vi er stolte af at kunne rumme de mange forskelligheder. Uden den træner-/bestyrelsesstab vi har i dag og hjælpen vi får fra elever og forældre ville klubben ikke kunne køre som den gør.


Arbejde og andre interesser: til daglig arbejder jeg med udviklingshæmmede og blev uddannet pædagog med idræt som speciale tilbage i 2007. Derudover har jeg også et fritidsjob som fiskehandler så det meste af min tid går med arbejde og træning samt min lille græske gadehund jeg købte tilbage i sommeren 2007.



Stafetten videregives til: Mia Malmberg

Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE