FightX Open i Kyorugi aflyst

4. august 2024

Kampstævnet i forbindelse med FightX Open den 17. august I Skanderborg må desværre aflyses på grund af for få tilmeldinger.


Det er med stor beklagelse, at vi er nødt til at aflyse kampdelen af FightX Open. Efter et forår med god opbakning til de danske stævner, må vi desværre starte efteråret op med en aflysning af et kampstævne. Det er en hård mavepuster for os i stævnegruppen. Vi bliver derfor nok nødt til at tage et skridt bagud og gentænke nogle af de udviklingsplaner, som der arbejdes med i turneringsudvalget.


Vi vil  fortsat arbejde videre i turneringsudvalget for at udvikle og skabe attraktive danske kampstævner, men har brug for klubbernes opbakning, også de store kampklubber, for at projektet skal lykkedes. En stor tak skal her lyde til alle de klubber, der altid bakker op om de danske stævner. Det er jer, som er fundamentet for udviklingen af de danske kampstævner. Turneringsudvalget arbejder fortsat for at kunne afvikle gode danske kampstævner i Danmark.


Husk at OL-drømmen starter til begynder/talentstævner.


Ved henvendelse til Torben Sachmann på [email protected] kan tilmeldte deltagere få returneret registreringsgebyret. Husk klub, antal og kontonummer.


Der er derimod fortsat god opbakning til Poomsae-stævnet. Det giver os mulighed fortsat at sætte fart på udviklingen af de danske teknikstævner. Vi glæder os derfor til at byde jer alle velkommen til en super stævnedag i Skanderborg den 17. august.


Med sportslig hilsen

Turneringsudvalget (Søren)


Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE