Login

Skoler med Taekwondo        


Skolemateriale Taekwondo

HER

FIT FIRST (fokus på høj puls) til indskoling og mellemtrin HER

Højskoler, efterskoler og folkeskoler med mulighed for taekwondo


Højskoler:

Idrætshøjskolen Bosei

HER

Evensølundvej 5

4720 Præstø

Tlf: 55 90 90 90


På Bosei kan man vælge Taekwondo som fag, og blive undervist to gange i ugen. Den daglige træning af Taekwondo på højskolen bliver varetaget af Jesper Kragh Jeppesen 1. Dan (tidligere landsholdsudøver i freestyle). Træningen er både for begyndere og øvede, og man vil blive præsenteret for de mange forskellige aspekter indenfor Taekwondo. Der vil også være mulighed for at graduere og stige i bæltegrader undervejs som elev på Idrætshøjskolen Bosei. Der bliver på hvert semester tilbudt en rejse til Sydkorea, med mulighed for at komme ind og se Kukkiwon samt det nye Taekwondo-center Taekwondowon i Muju.


Efterskoler:

Silkeborg Efterskole

HER

Gudenåvej 2

8600 Silkeborg

Tlf.: 86 82 03 99


Skoledagen på Silkeborg Efterskole er indrettet således, at undervisningen slutter kl. 16. Eleverne kan på den måde passe sin træning, i den forening de har lyst til. Silkeborg Taekwondo Klub ligger ca. 1 km fra skolen.



Rebild Efterskole

HER

Himmerlandsvej 83

9520 Skørping

Tlf: 98 39 17 88


Rebild Efterskole tilbyder i samarbejde med Rebild Taekwondoklub to gange

træning om ugen. I år ligger det mandag og onsdag fra kl. 18.30-20.00.



BGI Akademiet HER

Gramvej 3

8783 Hornsyld

Tlf: 75 68 10 22

Mail: [email protected]


På BGI akademiet kan du vælge en kampsportslinje med tre ugentlige træninger. På kampsportslinjen stifter vi bekendtskab med flere forskellige stilarter herunder også taekwondo. På BGI akademiet, hvis du vælger kampsportslinjen, kommer du til at arbejde med både moderne kampsport, traditionel kampkunst og selvforsvar. Vi har lavet samarbejde med en række lokale klubber og tager rundt i landet for at træne med dygtige undervisere inden for de forskellige stilarter.


Undervisningen på kampsportslinjen bliver blandt andet varetaget af Thomas Brøgger (4. Dan taekwondo).


Folkeskoler:

Valhøj Skole

HER

Rødager Alle 102

2610 Rødovre

Tlf.: 36 37 83 83


Valhøj Skole har idrætsklasser på 7. – 9. klassetrin, og tilbyder træning i

5 forskellige idrætsdiscipliner, herunder taekwondo. Det særlige ved

idrætsklasserne er, at man udover undervisning, på niveau med skolens øvrige

klasser, får mulighed for at træne i skoletiden to gange om ugen.

Denne træning ligger hver mandag og onsdag morgen i tidsrummet 8.00-10.00.

Valhøj skole samarbejder med Rødovre Taekwondo Klub Hwarang, og

morgentræningen foregår således i klubbens lokaler.

Træningen varetages

af Tobias Hyttel (landsholdskæmper).

Idrætsklassen henvender sig til alle taekwondo kæmpere uanset klub

og bopælskommune.



Tåsingeskolen

HER

Centerafdelingen

Eskærvej 69

5700 Svendborg

Telefon 62 23 47 22


Centerafdelingen blev ligesom Svendborg Kommunes øvrige skoler i 2008 Team Danmark Idrætsskole.

Centerafdelingen indgår dog ikke i det forskningsbaserede Svendborgprojekt.

Centerafdelingen valgte fra starten, at alle elever i Centerafdelingens grupper,

fra 0.-10. klassetrin, skal indgå i Idrætsskolen.

Det vil sige mere tid og fokus på idræt og bevægelse for alle.

Tåsingeskolen har haft taekwondohold siden 2006 til fremme af elevernes

lærings-parathed.

Et nært samarbejde med Svendborg Taekwondoklub og

Team Odense Taekwondoklub gør det muligt for eleverne at blive

mon eller kup gradueret. Holdet træner en gang ugentligt.

Taekwondo tilbydes desuden som valgfag for 7.-9. klasse.



Kender du til flere skoler, hvor der er mulighed for at dyrke taekwondo,

så send et tip til [email protected]

Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE