Login

Uddannelser

I Dansk Taekwondo Forbund tror vi på, at træneren gør forskellen. Derfor er uddannelse af træneren en vigtig opgave og et område, vi lægger stor vægt på. Om du er helt ny eller har dyrket Taekwondo i mange år, så er det aldrig for sent at blive træner. I Dansk Taekwondo Forbund har vi flere uddannelser, der kan være med til at klæde dig ordentligt på til din trænergerning.


DTaF udbyder i samarbejde med DIF en hel træneruddannelse, som indeholder fagligt indhold på både det sportslige, fysiologiske, pædagogiske samt på taekwondo faglige områder.


Du kan læse mere om de forskellige uddannelser herunder.


1-2 træner – Klar, Parat, Start

1-2 træner er starten på din trænerrejse. Den skal være med til at give dig indblik i trænergerningen og give dig basale værktøjer såsom undervisningsteknikker, formidling og feedback. Uddannelsen vil have stort fokus på praktisk afprøvning af de teoretiske principper. Efter kruset vil du være klædt på til en rolle som hjælpetræner og vil kunne støtte andre trænere i undervisningen af stort set alle grupper.


1-2 træner er for dig, der gerne vil smage på trænergerningen og udforske, hvad det egentlig vil sige at være træner. Uddannelsen henvender sig til alle personer i alderen fra 12-99 år. Så om du er ny i taekwondoudøver, er forældrene på sidelinjen eller har dyrket det hele livet, er der plads til dig.


Aldersgruppe for kursister: fra 12-99 år.


Mærke: 1 stjerne


Prisen er 400 kr. inkl. forplejning


Træner 1 - Træneruddannelse for den brede taekwondounderviser

Træner 1 er for dig, der gerne vil klædes bedre på til at udvikle dine elever og har fokus på den brede taekwondoudøvere. Uddannelsen arbejder ud fra principperne omkring det Aldersrelateret Træning Koncept (ATK), som skal være med til at gøre trænerne og klubben i stand til at lave gode idrætsmiljøer for alle.


Du vil, efter endt kursus, kunne varetage træninger for alle aldersgrupper med høj kvalitet gennem indsigt i ATK. Herunder forståelse for udviklingsmæssige forskelle på børn og voksne i forhold til træningen, kunne udvælge, forklare og udvikle indholdet i et træningsprogram samt forstå tanker omkring sen og tidlig specialisering.


Uddannelsen retter sig mod personer, som gerne vil opkvalificere deres kompetencer indenfor trænergerningen og som gerne vil udvikle de bedste sortbælter. Det kan være, at du er udøver, allerede fungerende trænere eller forældre, som gerne vil være hjælpe til.

Aldersgruppe for kursister: fra 14 – til 99 år.


Adgangskrav: Ingen


Mærke: 2 stjerner


Prisen er 1500 kr. pr. deltager pr. weekend, inkl. forplejning.


Træner 2 – træneruddannelse for dig der gerne vil dybere ned i trænergerning med fokus på talentarbejde og det stærke sortbælte.

Træner 2 er for dig der gerne vil have dybere indsigt i trænergerningen. Uddannelsen henvender sig til undervisere, der arbejder med bredde og eller - talentgrupper. Breddegruppen i denne hensigt, ses som udviklingen af atleter med højere bæltegrader og med det fokus at skabe et stærkere sortbælte. Talentgruppen er atleter, der gerne vil mere med deres idræt og gerne vil kunne deltage på DTaFs udviklingscenter og konkurrere internationalt.


Uddannelsen gør dig i stand til at fungere som træner med bl.a. ansvaret for årsplanlægningen. Du får viden og redskaber til at arbejde med din rolle som træner og træningsplanlægger. Du får en større forståelse for de mange faktorer, der indvirker på træning og præstation – fra konditionstræning, ernæring og skadeforebyggelse til de mentale aspekter.

Uddannelserne retter sig mod personer, som har taget træner 1, og som gerne vil opkvalificere deres kompetencer indenfor trænergerningen.


Uddannelsen er også adgangsgivende til Difs diplomtræneruddannelse.


Aldersgruppe for kursister: fra 18 – 99 år.


Adgangskrav: Have gennemført træner 1


Mærke: 3 stjerner


Prisen er 1750 kr. pr. deltager for 2A

Prisen er 2000 kr. pr. deltager for 2B

Prisen er 1750 kr. pr. deltager for 2C


Elitetræner uddannelse (ETU)

DTaFs Elitetræner uddannelse er en efter- og videreuddannelse henvendt til både trænere og atleter, der gerne vil styrke deres evner indenfor træningsoptimering, med afsæt i evidensbaseret viden fra DIF og Team Danmark. Uddannelsen tager udgangspunkt i praktiskkonkrete tiltag, direkte overførbar til Taekwondo.


Der sættes fokus på fysisk træningsoptimering og sportspsykologiske indsatser, der skal være med til at udvikle både træner og altet. For træneren er målet at kunne navigere ansvarsfuldt på begge områder i forhold til at klæde talent- og eliteatleter bedre på i trænings – og konkurrencesituationer. Atleten vil i denne proces få en større indsigt i sig selv som atlet, og hvordan det kan bruges som optimering til træning og konkurrence.


Uddannelsens sportspsykologiske del kan også bruges af bredde taekwondotræneren, der gerne vil have større indsigt i sine elever, og hvordan enkle indsatser kan hjælpe vejen mod det næste bælte.


Aldersgruppe: fra 14 – 99 år.


Adgangskrav: Udøver eller træner omkring UC eller landsholdet i enten teknik eller kamp. Dispensation kan søges i forhold til optag.


Prisen er 4.200 kr.


OBS: Uddannelsen giver adgang til at ansøge om optagelse på DIFs diplomtræneruddannelse.


Spotkurser

Spotkurser i DTaF er et tilbud til alle personer, der gerne ville have ny eller genopfriskede viden indenfor flere forskellige emner. Der ligges vægt på både praktisk og teoretisk viden, der kan være med til at styrke trænere, foreningsledere, udøvere og forældre i deres daglige interaktion i en taekwondo klub.

Spotkurserne er korte kurser på maksimalt 4 timer, der har fokus på konkrete tiltag og ideer, som du vil kunne bruge i din dagligdag. Kurserne kan også være E-læringsmoduler, som du selv kan tage, når du har tid.

Eksempler på kurserne kunne være

• Trænerrollen

• Aldersrelateret træningskoncept (ATK)

• Træning af seniorer

• Træning af børn

• Instruktør inspirationsaften

• Medlemsvækst

• Puljesøgning

• Skolesamarbejde


Deltagere: Udøvere, trænere, forældre, foreningsledere mm.


Aldersgruppe for kursister: 12- 99 år.


Adgangskrav: ingen

Prisen: TBA


Forbundets ATK (Aldersrelateret træningskoncept)

Dansk Taekwondo Forbund anbefaler en aldersrelateret tilgang til udvikling af børn og unge uanset niveau.
Se forbundets ATK her



Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE