Hold fast på de unge taekwondoudøvere
Børnene er begejstrede for taekwondo, og mange klubber kan melde om fyldte
børnehold og ventelister.
Men i teenageårene falder deltagelsen drastisk – både inden for taekwondo, men også
i andre idrætsforeninger. Flere og flere starter med at dyrke mere fleksibelt motion eller
skifter til fitnesscentre. Andre unge falder fra af grunde, som vi ikke kan gøre noget ved.
Der er også meget at se til for de unge; øget skolearbejde, fester, kærester, fritidsjob
og en række andre livsændringer påvirker idrætsinteressen i teenageårene.
Men en del af de unge kunne vi godt have fastholdt, hvis vi var bedre til at give de
unge et attraktivt tilbud.
Spørger man et bredt udsnit af alle danske idrætsforeninger på tværs af idrætter om,
hvordan de forholder sig til forskellige fremtidige udfordringer, er svarene ofte
nogenlunde enslydende: Rekrutteringen af tilstrækkeligt med frivillige volder de
største panderynker, fastholdelse og rekruttering af medlemmer bekymrer en smule,
det går egentlig ok med faciliteter og økonomi, og alt i alt ser størstedelen af
danske foreninger relativt positivt på fremtiden.
Netop derfor er det vigtigt at fastholde de unge:
Det er dem som fremtidens ressourcer i klubben.
Oplever I som klub, at I mister nogle af de unge, så kan det være en rigtig god idé,
at starte et ungdomshold op. Der er selvfølgelig nogle hurdler, man skal over, for at
det er realistisk med et ungdomshold; er der medlemmer nok til det, og har klubben
tilstrækkelig med ressourcer og faciliteter? Esbjerg Taekwondo Klub har haft en
ungdomshold i fire år, og med stor succes. Instruktørerne på holdet,
Mads Abel og Rikke Bergmann, deler her deres erfaringer, overvejelser og tips til,
hvordan man får vind i sejlene med et ungdomshold. Selvom I ikke er en stor klub
og måske ikke har mulighed for at starte et ungdomshold op, så er der god
inspiration at hente her for de instruktører, der træner unge.
I Esbjerg Taekwondo Klub er målgruppen fra 14 til 18 år og fra grønt bælte.
Træning
• Variation i træningen er vigtig – det må ikke blive kedeligt!
• Ved at differentiere træningen tilgodeser man forskellige behov – fx vil de ældre
elever gerne have hård fysisk træning i modsætning til de yngre.
• Ved siden af grundteknik indeholder træningen mange af de elementer, som,
de unge synes, er sjove – fx selvforsvar, springspark etc.
• Af og til inddrages utraditionelle elementer i træningen samt teknikker fra
andre kampsportsstilarter.
• Instruktørerne sørger for at lytte til og imødekomme elevernes ønsker.
• Fra tid til anden vælger holdet et tema, som eleverne arbejder med over nogle uger.
o Eleverne opfordres til at tænke over temaer.
o Et tema kunne f.eks. være spark. Her kunne man arbejde med styrketræning
af benene og træne mange spark og kombinationer. Det kan selvfølgelig også
begrænses til enkelte spark. Trods et valgt tema bør det ikke være hele træningen,
der bruges til dette.
• At sætte let-øvede sammen med øvede hjælper de unge til at overkomme
deres usikkerhed. Samtidig får de hjælp som en slags sidemands-oplæring.
• Det er en god ide at lade eleverne rette hinanden konstruktivt. F.eks. hvor de er
sammen to og to, og skiftes til at give feedback.
• En god måde at motivere de unge kan være ved at lade dem prøve noget
helt vildt svært, som de gerne vil lære, eller ved at give dem en udfordring som
lektie til næste træning
Instruktørens rolle
• Det fungerer godt, at instruktøren er ældre (mere end et par år) end de unge,
har pondus og er alsidig.
• Instruktøren gør en dyd ud af at skabe en personlig relation til eleverne og tale
med dem om livet generelt og om at sætte sig mål.
• Instruktøren spørger ind til den enkelte elev og er klar til at tale med de unge
om ikke-taekwondorelaterede emner hvis de lige har brug for det!
• Instruktøren er ikke autoritær og giver plads til snak og leg. Dette skal ikke
misforstås, da træningen selvfølgelig indeholder disciplin.
• Med elever op til 3. dan er det vigtigt, at instruktøren har store taekwondokompetencer.
• Vigtigt at tage særlig hånd om de elever, der skal til dan-graduering.
• I sin undervisning er instruktøren opmærksom på både at vise, forklare og give lov at mærke.
• Vigtigt at overveje hvordan man bedst kommer i øjenhøjde med de unge.
• Instruktøren snakker med de unge, hvis de ikke har været til træning over en periode.
Socialt sammenhold
• Sociale arrangementer afholdes ca. hvert halve år og kan være meget forskellige. Fx:
o Aktivitetsdag
o Spil, teambuilding
o Mountainbike
o Alle unge får en opgave i forbindelse med sociale arrangementer Eksempelvis at nogen
dækker bord, rydder op, laver mad osv. Det er vigtigt, at de er med til disse små ting.
• Eleverne rykker almindeligvis op på voksenholdet, når de fylder 18 år.
De får dog lov til at vente, til de er en gruppe, som kan rykke op sammen.
• Facebook-gruppen bruges meget til at dele information og til at understøtte
det sociale sammenhold.
Mere inspiration:
• Mads Abel kommer gerne ud og fortæller mere om træning af unge mod betaling af
kørsel. Mads Abels kontaktinformation kan fås hos udviklingskonsulenten
• Hvert år afholder Dansk Taekwondo Forbund i samarbejde med DIF projektet
”DIF Idrætsmiljø for Unge”. Det er et klubudviklingsprojekt, hvor en træner,
en leder og to unge fra klubben deltager på en kick-off dag i Idrættens Hus i Brøndby.
Derefter tager de unge tager hjem og arbejder videre med deres eget projekt i klubben,
mens lederne arbejder videre på en handlingsplan for klubbens idrætsmiljø for de unge.
Mere info fås hos [email protected].
• Projekt Ungdomshold. Afhandling til 5. dan. Mads Abel, Esbjerg Taekwondo Klub.
Kopi kan rekvireres hos [email protected].
• Aktiviteter tiltrækker, relationer fastholder – måske. Kirsten Grube og
Søren Østergaard. CUR. 2010
• Problemet med venner er, at de jo altid giver én ret. En håndbog for voksne,
der ønsker at være med til at spille unge gode til livet. Nanna Muusmann og
Søren Østergaard. Ungdomsanalyse.nu. 2012